LÆSEVEJLEDER / ÅRSKURSUS 2026

Årskursus 2026

Arrangementsbeskrivelse

Målgruppe

Årskurset er målrettet læsevejledere og matematikvejledere (eller undervisere med interesse for matematikvejledning) på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Priser

- Medlemmer: 4200 kr. (3400 kr. UDEN overnatning)
- Ikke-medlemmer: 4800 kr. (4000 kr. UDEN overnatning)

Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser uden overnatning

OBS: Vi gør opmærksom på, at deltagernes navn, skole og mailadresse kommer til at fremgå af deltagerlisten, som bliver delt med deltagerne. Ydermere kan der under konferencen blive taget billeder til foreningens eksterne promovering. Kontakt formanden ved indsigelser herom.

Retningslinjer ved afbud

1. Der opkræves ikke betaling ved afbud inden tilmeldingsfristen. 
2. Ved afbud efter tilmeldingsfristen kan man uden beregning sende en anden medarbejder fra samme institution (hvis det er en læsevejleder vil det muligvis medføre begrænsning på valg af oplæg i den valgfri runde, hvis de andre oplæg er fyldt op).
3. Ved afbud efter tilmeldingsfristen, hvor det ikke er muligt at sende en anden medarbejder, opkræves der fuld pris. 
4. Bliver årskurset udsolgt, kan man skrive sig på venteliste. 

Program

Torsdag d. 19. november

9.30 – 10.00: Ankomst og morgenmad

10.00 – 10.15: Velkomst ved bestyrelsen og fællessang

10.15 – 12.30: Fællesoplæg for læse- og matematikvejledere: Udfordringer og sammenhænge mellem dysleksi og dyskalkuli – nyeste viden fremlægges 

Steen Hilling er cand.pæd.psyk. fra 1983 og specialistgodkendt i børneneuropsykologi i 1997. Han har skrevet og udgivet 51 bøger om kognitiv udvikling og læring, og han har udviklet PAS-systemet (Pædagogisk Analyse System), der kan analysere børns, unges og voksnes læringskapacitet samt udskrive pædagogiske planer målrettet elevens potentialer og kompetencer. Han har været ansat som forsker i DPU-regi og været leder af seks EU-projekter. Han har også været censorudnævnt i 15 år og været tilknyttet DPU og Københavns Universitets Psykologisk institut i det kognitive og neuropsykologiske fagområde. 

Oplægget vil indeholde viden om dysleksi og en screeningsmodel fra et omfattende EU-projekt. Denne model gør det muligt at bestemme, hvor der kan sættes ind med potentiale- og kompetenceudvikling. Derefter belyses dyskalkuli ud fra en række nyere fMRI-scanninger og resultaterne derfra. Her bliver dokumenteret, at dyskalkuli er en omfattende læringsproblematik, hvor arbejdshukommelsen er hårdt ramt. Ligeledes ses at den nødvendige højhastighed i nervenetværket er hårdt ramt med en reduktion på op til 30%, så hjerneområderne for bearbejdning af matematisk tænkning og håndtering i interparietal sulcus (IPS) er stærkt nedsat. Der vil derefter blive vist pædagogiske tilgange til at optimere og kompensere for problemerne. Der afsluttes med de mulige sammenhænge mellem dysleksi og dyskalkuli, og hvad der fagligt kan støttes med.

12.30 – 13.30: Frokost

Efter frokost er der to forskellige programmer for hhv. matematik- og læsevejledere – læsevejledernes program står nedenunder matematikvejledernes (scroll ned)

Matematikvejledernes program

13.30 – 14.45: Regnestrategier og matematikvanskeligheder

Pernille Bødtker Sunde er forsker i matematikdidaktik med fokus på matematiklæring og matematikvanskeligheder på tværs af uddannelsesniveauer. Hun har særlig ekspertise i elevers brug af forskellige repræsentationer i matematik og udvikling af regnestrategier.

Med afsæt i forskning og praksis sætter oplægget fokus på sammenhængen mellem talforståelse, regnestrategier og matematikvanskeligheder. Der rettes særlig opmærksomhed mod, hvordan vanskeligheder med grundlæggende talforståelse og uhensigtsmæssige strategier kan komme til udtryk hos elever. Oplægget belyser, hvordan disse forhold har betydning for elevers muligheder for at udvikle matematisk forståelse, og hvilke didaktiske greb der kan understøtte elever i matematikvanskeligheder.

14.45 – 15.15: Pause inkl. check-in

15.15 – 16.30: Neurologisk vinkling og pædagogiske tiltag for talblinde

Steen Polk er neuropædagog, lærer og konsulent med over 16 års undervisningserfaring og 23 år i PPR-specialområdet. Han har arbejdet indgående med kognitive og neuropædagogiske aspekter af læring, særligt matematik og talblindhed. Har deltaget i centrale forsknings- og udviklingsprojekter om dyskalkuli, bl.a. under Undervisningsministeriet. Han har også medvirket til udvikling af talblindhedstest og været medlem af en national ekspertgruppe på området. Derudover har han omfattende undervisnings-, kursus- og undersøgelseserfaring med børn, unge og voksne med matematikvanskeligheder.

1) Hvilke kognitive kompetencer/funktioner skal være til stede hos børn i matematikundervisningen, for at de kan tilegne sig bedst mulig viden? 

2) Hvilke kognitive funktioner ses som værende IKKE tilstede hos elever med store problemer i matematik? 

3) Hvilke kompetencer hos eleverne kan lærerne selv tjekke med simple undersøgelser? 

4) Hvordan kan I selv undersøge, om en elev er talblind, og kan I være sikre på det? Hvad skal I se efter? 

5) Hvilken indgangsvinkel til undervisning vil være bedst for elever med matematikvanskeligheder?

16.35 – 17.30: Generalforsamling med rosé

17.30 – 19.00: Fritid – Husk, at der er mulighed for spa eller en gåtur i det fri 

19.00: Middag og hygge

Fredag d. 20. november

7.00 – 9.00: Morgenmad

9.00 – 9.15: Fælles godmorgen med morgensang

9.15 – 10.30: Teorier om Kunstige Situationer – tilbageblik på forsøg med AI i timerne

Morten Holm Falk er lektor og matematikvejleder ved Campus Vejle. Han forsøger i sin daglige praksis at indarbejde AI som aktivt element i undervisningen anskuet igennem en linse af praksisfællesskaber, cooperative learning og andre argumenter for, at læring foregår uransageligt og kaotisk – i strukturerede didaktiske situationer.

En live præsentation af efterrefleksioner efter forskellige tilrettelagte og gennemførte undervisningsforløb med AI som aktivt element i matematikundervisningen.
Udgangspunktet var et ”lidt dysfunktionelt” HHX Mat B-hold, der blev forsøgskaniner for:

1. Kan AI bruges til at præsentere ny teori for elever?
2. … Nå. Kan AI så bruges som hjælpelærer, der udvider kendt teori for eleverne?
3. Hvordan kan AI bruges til at udvikle elevernes matematiske sprog og ordforråd?
4. Kan AI sammenfatte screeninger for dyskalkuli? (og hvad juristen, der blandede sig, havde at sige…)

10.30 – 10.45: Pause

10.45 – 12.00: Workshop: AI – Hands on

Bestyrelsens matematikvejledere vil stå for små workshops med brug af AI, f.eks. arbejde med at udvikle agent til brug i din egen vejlederpraksis.

12.00 – 13.00: Frokost

13.00 – 14.30: Hvordan påvirker andre diagnoser vores arbejde med børn og unge i matematikvanskeligheder? 

Gitte Manley har en 2-årig uddannelse fra University of Chester, hvor hun er uddannet til at undervise og teste børn og unge for talblindhed. Hun har arbejdet på specialområdet i mere end 20 år og været matematikvejleder i mange af dem.

Halvdelen af alle børn med specifikke matematikvanskeligheder har også en anden diagnose. Hvad betyder det for vores vejledning og undervisning, og hvordan støtter vi bedst, når der er så mange forskellige udfordringer i spil?
Kom med, når vi dykker ned i eksekutive funktioner, de forskellige diagnosers udfordringer og hvad det betyder for matematikindlæringen.

14.30 – 15.00: Evaluering og afslutning – inkl. kaffe og grab-and-go kager

Læsevejledernes program

13.30 – 14.45: Runde med valgfri oplæg

A) SPS-ansøgning når Ordblindetesten ikke er nok

Ida Elise Ravn Claumarch er cand.mag. i lingvistik fra Aarhus Universitet. Med en tilvalgsuddannelse i Lektiologi har hun 8 års erfaring som fuldtidslæsevejleder på Tradium i Randers. Her varetager hun opgaver på både EUD, EUX og erhvervsgymnasier. 

Efter 10 år med Den Tværgående Ordblindetest er det blevet tydeligt, at den ikke nødvendigvis giver et entydigt svar på, om et menneske har ordblindhed. I SPS-regi er der efterhånden adskillige kategorier af elever, hvor Ordblindetesten ikke i sig selv udløser støtte, og der stilles krav til læsevejlederne om at indhente supplerende oplysninger og gennemføre manuelle tests. Det er tidskrævende og kan være svært at overskue. Formålet med dette oplæg er at gøre det nemmere for læsevejlederne at søge støtte til disse ”ikke entydigt ordblinde” elever. Med udgangspunkt i elever fra både EUD og gymnasium giver Ida Elise konkrete eksempler på, hvilke tests der fungerer godt til hvad, og hvordan man kan sammenfatte resultaterne og argumentere for, at eleven bør tildeles støtte.

B) “Vi owner jo vores ordblindhed” 

 – om Treslået tovværk, et ordblindeprojekt på HHX og HTX

Sidsel Stenbak er cand.pæd.ant., tidligere folke- og efterskolelærer og var selvstændig konsulent i AntiMobbeKonsulenterne i 00’erne. Siden pædagogisk konsulent og underviser ved UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og i dag underviser og medarbejder i Uddannelsessupport.dk.

Hvordan kommer man igennem gymnasiet med ordblindhed i bagagen? Hvad skal en gymnasielærer stille op med de ordblinde elever? 

Treslået tovværk blev et springvand af konkrete og anvendelige erfaringer for de tre involverede aktører, de tre tråde: eleverne, lærerne og klassefællesskaberne. En helhedsindsats, hvor også ledelsen blev inddraget, og hvor afstigmatisering og aftabuisering blev et mærkbart resultat. Sagen nu er: Hvordan kan vi sætte de gode resultater i spil? 

Oplægget vil handle om projektet og komme med et bud på svar.

C) Læsning og fordybelse: Hvordan styrker vi dybdelæsning og læsekultur på uddannelserne?

Kristiane Hauer er ph.d. og faglig konsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning samt ekstern lektor i danskfagets didaktik på Aarhus Universitet. Hun arbejder bl.a. med dybdelæsning, læsekultur, læselyst og litteraturdidaktik.

Den koncentrerede og fordybede læsning af længere tekster udfordrer mange elever og studerende i dag. Hvorfor er det sådan og hvad skal vi gøre ved det? 

Oplægget handler om, hvordan vi kan iværksætte tiltag, der styrker dybdelæsningen. Udgangspunktet er både den enkelte elev/studerende, og hele uddannelsesinstitutionens fælles læsekultur.

D) LST – status og perspektiver

Maibritt Mackenhauer Nielsen er uddannet cand.mag. i lingvistik fra AU og KU med speciale i læsning og skrivning. Hun har arbejdet som læse-/skrivekonsulent ved Institut for Kommunikation og Handicap siden 2018, hvor hendes primære arbejde er at yde SPS til ordblinde studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser. Dertil udreder, rådgiver og underviser hun også voksne med læse-/skrivevanskeligheder.

Bliv klædt på til at arbejde med LST i praksis, og få et solidt overblik over basisfunktioner i AppWriter og IntoWords. Vi gennemgår oplæsning, diktering og andre centrale værktøjer – på både Mac, PC og mobil. 

Der er fokus på didaktiske overvejelser og konkret anvendelse af LST i elevernes studieaktiviteter og i undervisningen. Vi berører også, hvordan AI kan supplere LST i hverdagen.

E) STUK – oplæg og dialog

Margretha Eyðfinnsdóttir og Stina Kjær Madsen arbejder begge i Kontoret for Specialpædagogisk Støtte i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Arbejdet med ordblindeområdet dækker både behandling af sager om SPS, arbejdet med leverandøraftalerne om bl.a. læse-/skriveteknologi og Nota samt arbejdet med Ordblindetesten.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fortæller om SPS-ordningen i relation til elever med ordblindhed og der lægges op til fælles dialog. De vil også kort komme omkring de administrative forenklinger af SPS-ordningen, som er aftalt i den politiske aftale om styrkelse af erhvervsuddannelserne fra maj 2025. Initiativerne, som er ved at blive implementeret, skal bidrage til hurtigere adgang til SPS for elever og en mere smidig administration for institutionerne.

14.45 – 15.15: Pause inkl. check-in

15.15 – 16.30: Når opmærksomheden spænder ben for læsning og skrivning, og omvendt – om ADHD og skriftsprogsvanskeligheder

Eva Theilgaard Brink er uddannet cand.mag. i Lingvistik i 2014 og har siden undervist i Danskfaget ved Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole med særligt fokus på skriftsprogsudvikling og -vanskeligheder og med deltagelse i flere forsknings- og udviklingsprojekter inden for dette område, senest Nationalt Videncenter or Læsnings projekt Skrivesucces. Fra 2026 ph.d.-stipendiat, hvor hun undersøger grundskolens praksis ang. elever, der har en samforekomst af ADHD og læsevanskeligheder. 

Elever/studerende med ADHD har ofte vanskeligheder med skriftsproget. Der er et stort overlap mellem ADHD og ordblindhed, og læsning og skrivning stiller desuden krav til de eksekutive funktioner, hvilket er en udfordring i sig selv for denne målgruppe. På ungdoms- og videregående uddannelser kan eleven desuden have dårlige oplevelser fra tidligere skolegang og have færre skriftsproglige erfaringer end andre.
Først præsenteres sammenhængen mellem ADHD og læsning/skrivning, og hvad forskningen allerede fortæller om den gode læse- og skriveundervisning for elever med ADHD. Derefter vil oplæggets hovedfokus blive udfoldet, nemlig hvad vi som praktikere kan gøre for at øge deltagelse og læring i de undervisningssituationer, hvor læsning og skrivning indgår.

16.35 – 17.30: Generalforsamling med rosé

17.30 – 19.00: Fritid – Husk, at der er mulighed for spa eller en gåtur i det fri 

19.00: Middag og hygge

Fredag d. 20. november

7.00 – 9.00: Morgenmad

9.00 – 9.15: Fælles godmorgen med morgensang

9.15 – 10.30: AI, tekstpraksisser og skriftsprogsvanskeligheder

Peter Heller Lützen er ph.d. og konsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning. Han har lavet forskning og udviklingsarbejde inden for læsning og skrivning i skole og ungdomsuddannelse. Han re aktuel med bøgerne ”Fiktionslæsning” (sammen med K. Hauer) og ”Styrk læsningen” (sammen med A.V. Vennerstrøm og A.H. Grønlund).

De generative sprogmodeller ændrer de måder, vi producerer og reciperer tekster på. På den ene side er der en række af uddannelsessystemets kendte tekstpraksisser, som bliver næsten meningsløse, og på den anden side accentuerer AI noget af den viden, vi allerede har om læsning og skrivning: Når alle kan producere komplekse tekster, bliver læseforståelse og revisionskompetence afgørende. Oplægget ridser situationen op giver eksempler på udfordringer og dilemmaer – og viser nogle potentialer for elever i skriftsprogsvanskeligheder.

10.30 – 10.45: Pause

10.45 – 12.00: Ordblindetesten – præmisser og professionel praksis

Line Leth Jørgensen er selvstændig skoleudviklingskonsulent, oplægsholder, forfatter og tidligere lærer med særlig specialisering i dysleksivenlig pædagogik og didaktik. Hun arbejder med undervisning, vejledning og skoleudvikling på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og FGU.

Ordblindetesten spiller en afgørende rolle i forhold til elevers mulighed for at opnå forståelse, støtte og adgang til hjælpemidler. Men hvilke præmisser bygger testen egentlig på? Og hvordan kan man som fagperson forstå og anvende dens resultater i praksis?
I dette oplæg dykker jeg ned i nogle af de centrale perspektiver, diskussioner og dilemmaer omkring Ordblindetesten. Med udgangspunkt i den tekniske rapport bag testen, nyere artikler og aktuelle diskussioner undersøger jeg blandt andet spørgsmål om grænseværdier, “de gule elever” og forholdet mellem testresultater og professionel vurdering.

12.00 – 13.00: Frokost

13.00 – 14.30: DLD og voksne – hvordan griber vi det an?

Marie Wolter Bertelsen har arbejdet med voksne med skriftsprogsvanskeligheder siden 2004, særligt på VUC. Hun har stor erfaring med OBU, SPS, ledelse og formidling af viden til fagpersoner.

Hvem udreder for DLD efter grundskolen? Hvordan kan vi gå i gang med at arbejde med DLD på vores institution? Dette og andre spørgsmål vil blive gennemgået – og måske bliver der også plads til en øvelse.

14.30 – 15.00: Evaluering og afslutning – inkl. kaffe og grab-and-go kager

Information om arrangementet

Dato og tid

Torsdag d. 19. november 2026 kl. 09:30 til fredag d. 20. november 2026 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 11. september 2026 kl. 23:55

Sted

Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg

Arrangør

Læse- og Matematikvejlederforeningen for ungdoms- og videregående uddannelser
Tlf. +45 25135913
lom@sekr.dk

Opdateret: 19.06.2026